Haller & jellesen

Nyheder

To priser på Den Nationale 2024 (Danmarksmesterskabet i Fotografi)  


I oktober 2024 blev vi tildelt en guldmedalje og et dommerdiplom i kategorien 'Sort/hvid papir' på 'Den Nationale' i Selskabet for Dansk Fotografi.


(Oktober  2024)

Forelsket i foto; Deltagelse i Køge Kunstforenings efterårsudstilling  


I oktober 2024 var vi repræsenteret med 20 billeder i udstillingen 'forelsket i Foto'.


Læs mere her.


(September  2024)

Fire billeder på internationalt galleri i Østrig   


I august og september udstillede vi 4 billeder på Hartlauer Fotogalerie i Linz, Østrig. Tre digitale billeder, der blev vist på en storskærm og et billede trykt på Alu Dibond.


Det er anden gang, vi har billeder med på en udstilling på galleriet. Og endnu en gang er det en meget stor ære for os.


(August  2024)

IMG_8971-2
Hanne og ind this together
Hanne pg Prepared4
Hanne og spacing
Hanne og leaving the red zone 3

Tre hædersbevisninger i 2023/2024


Hanne blev i 2023 og 2024 tildelt tre titler.

En titel som Nordisk Stormester i Fotografi fra det Nordiske Forbund for Fotografi og to titler fra Selskabet fra Dansk Fotografi på niveauet A, for Artist (Grøn nål) og E for Excellence (rød nål).

Guldmedalje ved den internationale konkurrence 'Motiva Photo Art Circuit' 2023 


Vi blev tildelt en guldmedalje på en af årets aller sidste dage i 2023 for billedet 'Leaving the red zone'. 


Billedet er taget på en lun efterårsdag i Linz, Østrig, da vi besøgte byen ifm. prisoverrækkelsen for vores billede 'The last Dance' - vores aller første guldmedalje ved Trienberg Super Circuit.


Vi er meget taknemmelige for, at vi er blevet tildelt en guldmedalje i den nye konkurrence  'Motiva Photo Art Circuit', der er Trierenbergs afløser - vores ubetingede favorit-konkurrence. Det er samtidig en særlig ære, at billedet er taget i Linz - Trienberg og Motivas hjemby.


(December 2023)

To priser ved Den Nationale 2023 og en pris ved Nordic International Digital Circuit 2023


Billedet 'The passing' blev tildelt et fælles dommerdiplom ved Den Nationale 2023 og et ISF HM Colour diplom ved Nordic International Digital Circuit 2023.


Billedet 'Meditation of Adornment' blev tildelt et diplom for bedste akt ved Den Nationale 2023, og blev gengivet i magasinet 'Dansk Fotografi' nr. 4, december 2023.


(December 2023)

Anerkendelse fra international salon 

 

Billedet 'In this together' fra Teaterhuset i København blev tildelt en anerkendelse i form af en Honorable Mention i den internationale Salon of Photogtaphy 'Photo Artist 2023'. 


(December 2023)

Bronzemedalje til 'A world opens up' 

 

Billedet fra biblioteket på Københavns Rådhus - af forventing, ro og nærvær - blev tildelt en bronzemedalje ved Nordic International Circuit 2022 af Selskabet for Dansk Fotografi.

Så dejligt 😀🙏😀.


(December 2022)

Tre præmieringer på Den Nationale 2022

 

Det blev en meget glædelig overraskelse for os at få resultatet fra Den Nationale (DM i fotografi).


Vi landede på en samlet 5. plads og fik tre præmieringer.

En bronzemedalje for den  naturromatiske selfie taget i Dyrehaven i forbindelse med serien "Efterårsglæder".

Og to diplomer for billeder taget i forbindelse med serierne "Chicago" og "Hammershøi møder Ibsen". 


(Oktober 2022)

'Medaljeoverrækkelse' Foto: Leif Bengtsson, Fotogruppen Midtwest

Fornem placering på galleri i Linz, Østrig

 

Vi var ved at falde ned af stolen, da vi så Hartlauer Fotogaleries præsentation af Haller & Jellesens ”One More for the Long Road”:

Vores første billede på galleri! Og så i det format! Og på det sted! 

 

Da vi i 2019 besøgte Hartlauer på toppen af Pöstlingberg i Linz., blev vi hele tiden draget mod den åbne terrasses kæmpestore Dibond print, som ændrede karakter med lysets gang over bjerget. Åh, hvor ville vi gerne have set et af vores billeder der.


Nu er det der, valgt af galleriets kunstneriske leder, Dr. Chris Hinterobermaier til udstillingen ”Warten”.


(Juni 2022)

Se filmklip fra galleriet her.

Tre af vores billleder er udtaget til Trierenbergs 30 års jubilæumsprojekt og den særlige jubilæumsbog


Trierenberg Super Circuit -  The World’s Largest Photo Art Contest kan i 2022 fejre 30 års jubilæum.


Begivenheden markeres med et jubilæumsprojekt, som de kalder;  

'Quintessence – The Winner’s Collection’. Images of excellence. Global Photo Award Winners and how those look like. The Way to success." 

 

Trierenberg har gennemgået mere end 500.000 af de antagede billeder til Trierenberg udstillinger.

Blandt de 500.000 billeder er 5.000 billeder udvalgt til at indgå i jubilæums projektet – altså 1 %.

Heraf er 2.000 billeder igen udvalgt til at blive repræsenteret i jubilæumsbogen.

Vi fik udtaget 3 billeder til såvel projektet som bogen.

 

Vi er meget beærede og overraskede over, at vi er kommet i så fint selskab.  

Du kan læse mere om jubilæumsbogen her, og se de udvalgte billeder her. 


(Januar 2022)

To priser til 'Wedding Night'


Billedet af 'bruden fra Tenerife' blev tildelt to priser ved Nordic International Circuit 2021. En ISF HM Monochrome Award og en FIAP Ribbon Monochrome Award.


Der er tale om et 'street-billede' fra det virkelige liv, altså et ikke-opstilllet billede. 

Billedet er taget på en ferie til Tenerife. Ved en strandbar danser et brudepar. Alt virker lykkeligt og godt.

Men pludselig forlader bruden festen - tydeligt oprevet. Hun vender dog senere resigneret tilbage til  gommen, maden og festen.

Billedserien kan ses her.


(December 2021)

To diplomer ved 'Den nationale' i 2021


Ved DM i foto 2021 landede vi på en samlet 7. plads. 

Vi blev tildelt et diplom for bedste akt i kategorien portræt for billedet 'I rise and fall'. Og vi blev tildelt et dommerdiplom for 'Dance of Sorrow' fra Ragne Sigmond, der underviser på fotografuddannelsen, Media College Denmark/Medieskolerne.


Vores samarbejde i Haller og Jellesen blev indledt på et kursus i 2017, hvor Ragne Sigmond underviste i lightpainting. Det har derfor særlig betydning for os, at netop Ragne har tildelt os et dommerdiplom.


(Juni 2021)

Interview i magasinet 'Dansk Fotografi' om Mindful Fotografering


Magasinet 'Dansk Fotografi', der er udgivet af Selskabet for Dansk Fotografi, bragte et interview med os i 1. kvartal 2021 om Mindful Fotografering.


Konceptet er internationalt kendt - og anerkendt. Men helt nyt i Danmark.

Vi er glade for - og stolte over - at kunne introducere vores fortolkning. Og vi håber, at vi med artiklen kan give noget af vores fotoglæde og inspiration videre.


Artiklen er nedenfor, men kan også læses i pdf her.

Og i linket her, kan du se en videopræsentation af SDF (Selskabet for Dansk Fotografi.


(Marts 2021)

Medalje og diplom ved den nordiske konkurrence


Haller & Jellesen blev  tildelt en bronzemedalje ‘NSFF Bronze Monochrome’ og et diplom ‘FIAP Ribbon Monochrome’ ved den nordiske konkurrence ‘Nordic International Digital Circuit 2020’, som er åben for fotografer fra hele verden.


Bronzebilledet af den rygende gangster har titlen ‘I’ve got your number, Babe’.

Diplombilledet af kvinden på stranden har titlen ‘Waiting for you’.


Vi er meget tilfredse - og meget glade.


(November 2020)

Fællesdommerdiplom ved DM 2020


Selskabet for Dansk Fotografi har tildelt os et fælles dommerdiplom ved DM i foto for billedet; 4th of July. 


(September 2020)

Galla og  guldmedalje ved Trierenberg  - The Worlds Largest Foto Art Contest


Fotografer kom fra hele verden for at glæde sig over hinandens arbejde, da verdens største fotokonkurrence, Trierenberg, fejrede årets prismodtagere i den østrigske by Linz.


Vi modtog guldmedalje i kategorien "Music and Dance" - en lidt uvirkelig fornemmelse, da Trierenberg-dommerne havde haft 125.000 billeder at vælge imellem - alt i alt - i hele konkurrencen.


Vi var blandt de få, som blev interviewet på scenen - det er sjældent, at to fotografer arbejder på lige fod om at skabe billeder sammen.


Ved vinderbilledet "The Last Dance" inkluderede samarbejdet også i høj grad danseren Mia Tvede.


(Oktober 2019)

PA140387-1-denoise copy
PA140397-1-denoise copy
PA140405-1-denoise copy
PA140410-1-denoise copy
IMG_9239-denoise copy
IMG_0179
PA140452-1-denoise copy
IMG_0177
IMG_0178
PA140497-1-denoise copy
PA140498-1-denoise copy
IMG_4585-denoise
IMG_4588-denoise copy
IMG_9236-denoise copy

Bronzemedalje ved DM


Selskabet for Dansk Fotografi har netop tildelt os en bronzemedalje ved DM i foto for serien "Nora" - inspireret af Hammershøi og Ibsen.

Vi er glade og stolte - og taknemmelige over, at vi måtte låne de fine stuer på Skjoldenæsholm.


(Oktober 2019)

Sansefoto - Soloudstilling


I september udstillede vi vores billeder på væggene i cafeen i stueetagen og i Spisehuset på 1. sal i Christianshavns Beboerhus.


(September 2019)

International præsentation


Vi var spændte, da årbogen fra verdens største fotokonkurrence, Trierenberg, endelig landede i vores hænder.


Var vores vinderbillede fra Special Themes med i bogen? 


Det var det - og over en hel halv side.


(August 2019)

Første kuraterede udstilling


Vi havde den store fornøjelse at få billeder fra "Mærk Kroppen" med på den professionelt kuraterede kunstudstilling ved Spirefestivalen på Tuse Næs i begyndelsen af august.


Spire har i ti år arbejdet på også at give andre kunstarter end musik god plads i festivallivet.


Læs evt. mere om festivalen her.


(August 2019)

Guldmedalje på Trierenberg


Verdens største fotokonkurrence, Trierenberg Super Circuit, blev Haller & Jellesens internationale debut, og Trierenberg tog godt imod os med en guldmedalje og i alt 45 billeder antaget til årets store udstilling i oktober i Linz.


Guldmedaljen fik vi for billedet "The last Dance" i kategorien 'Music and dance'.


Billedet er skabt sammen med performeren Mia Lomholt Tvede til udstillingen Mærk Kroppen.


(Maj 2019)

Soloudstilling i Teaterhusets foyer 


I marts 2019 kunne vi med stolthed invitere til vores aller første fernisering med udstillingen 'Mærk Kroppen', der var et udstillingsprojekt skabt i samarbejde med 11 performere fra vækstlaget omkring Teaterhuset i København. 

 Foto: Vic Francker