Kære Søster
Samvittigheden byder mig at tilstå: Jeg er tyet til Sorte Severins magi for at vinde en mands hjerte.
Mine ensomme vandringer i København fører mig ofte forbi Statsministeriets trappe, lige når en særlig herre haster op eller ned.
Jeg fornemmer en interesse, men han er så optaget af sine pligter.
Jeg kan ikke glemme ham, så jeg vækkede den indespærrede sjæl i vores familiekrystal og fristede dermed magikeren til at dukke op med sit skrin.
I bytte for krystallen gav Severin mig en kraftfuld kæde, som kan binde hjertet. En dag fik jeg mulighed for at lægge kæden om halsen på min udvalgte herre. Siden har vi været uadskillelige, men jeg måske fortabt.
Tilgiv mig.
Din Leonora
